I stilheden K-ærligheden

Det at blive stille er for mig er en tilstand af væren, hvor jeg lytter indad. Til hvad? Ofte er det larm og støj. Når jeg tillader det at være, som det er, så hjerteslag og vinden i næsen. Måske varme, kulde og energi der bevæger sig. Sommetider en fuld kropsoplevelse af, at blive omfavnet af stilheden og blive mediteret. Blive ét med en forbundethed der gennemstrømmer mig fuldstændigt. Er det nemt? Sommetider ufattelig enkelt og andre gange helt umuligt. Er det sjovt? Ikke nødvendigvis. Men det er heller ikke målet i sig selv. Stilheden er mere en slags "svesken på disken". En sandhedens time. Eller genkendelsens time. Genkendelse af hvad jeg altid er og har været. Nemlig kærlighed. Med alt hvad der larmer og støjer, som prøver at fortælle mig noget. Vil jeg høre det? Ikke altid. Men jeg har opdaget og mærket, at det alt sammen er kærlighed. Ærligt men kærligt. Der findes kun kærlighed. Den opdagelse forandrede min måde at tjekke ind i stilheden på, og måden jeg lytter og anerkender mig selv på. Elskeligt og k-ærligt.