top of page
Søg
  • Forfatters billedeTine Huge

Huge - Løbende Tanke

Opdateret: 25. feb. 2019


Mit efternavn Huge stammer fra den nordiske mytologi og betyder "Løbende Tanke". Den korte version af myten handler om Thor, der tager Tjalfe og Røskva med op til Udgårdsloke, som er jætternes høvding. Her udspiller sig en række konkurrencer. Blandt andet skal Thor løfte katten. Den løfter sit ene ben, og det viser sig, at det er Midgårdsormen, der er ved at slippe sit tag om verden. Han er også ved at tømme Verdenshavet, men hornet med mjød er uudtømmeligt. Ælde og Ilden kan Thor heller ikke hamle op med. På samme vis løber Tjalfe om kap med Huge og taber tre gange. Fordi Huge er Udgårdslokes løbende tanke. Og den kan man ikke løbe om kap med.


For mig er det en fortælling om det magiske og fantastiske, og at det kan være lige så reelt og virkeligt, som alt det vi ellers kalder virkeligt. Med både humor og visdom møder vi tanken, som en "hurtigper", der kommer og går, og som kan spille dig et puds, men som også kan give dig adgang til andre verdener og nye indsigter.


Løbende Tanke må derfor være mit nordiske indianernavn - lige som Sitting Bull. (Dog helt uden sammenligning i øvrigt!) - og hvor er det godt, at jeg nu både kan gøre brug af mine løbende tanker, som den kreative strøm af indstrømmende inspiration fra oven og mit åbne hjerte, som jeg har adgang til og samtidig slippe den negative løbende tankestrøm, der kan spærre for hele herligheden. Men det er den samme kilde. For i det kollektive felt ligger både de negative og positive energetiske tankestrømme, og de påvirker os bege veje. Der er informationer i dem begge. En slags navigationsværktøj. Så jeg er meget taknemmelig for mit navn og det, det har lært mig om at kultivere mine løbende tanker.


Så her på bloggen kan du møde strømmen af inspiration og pip fra mig - når jeg føler mig kaldet til tasterne.




46 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page